Hirsegrød (fra 4 mdr.)

Madbekymringer – Baby og ske

madbekymringer

Jeg har her forsøgt at samle ti af de bekymringer, som jeg oftest har hørt (eller selv har haft) når det kommer til ernæring til de helt små børn.

1. Hvilken type fedtstof er bedst at bruge i maden?

Du kan bruge alle typer fedtstof i din mad. Smør, rapsolie, olivenolie, valnøddeolie, avocadoolie og hvad der ellers findes på markedet. Jo flere typer, jo mere variation i den type fedtsyrer, som barnet får. Da smør indeholder mættet fedt, modsat olie, er det en god ide, at anvende olie i højere grad end smør. Dette da dit barn allerede får en god portion mættet fedt igennem mælken.

2. Hvor meget modermælk eller modermælkserstatning skal der i maden? Og hvordan tilsætter jeg det?

Modermælk eller modermælkerstatning skal tilsættes maden for at sikre et højt næringsindhold. Specielt til begynderkosten (frem til 8 måneder). Herefter kan du i højere grad begynde at undlade det, da du på dette tidspunkt vil have en bedre fornemmelse af, hvorvidt dit barn får tilstrækkeligt med mælk (modermælk eller modermælkserstatning) udover kosten. Ved at undlade, specielt modermælkserstatning, i maden sikrer du også at smagen i maden træder mere frem, og har endnu mere variation. Du tilsætter modermælk eller modermælkserstatning til maden, lige inden den skal spises, og varmer den op herefter. Bruger du pulver modermælkserstatning, kan du enten vælge at lave en lille flaske ved siden af og tilsætte den. Alternativt tilsætte det antal skeer som svarer til vandmængden – direkte ned i grøden eller mosen.

3. Kan man overfodre sit lille barn (under 2 år)?

Nej. Barnet kan godt “sige” fra. Nogle børn er virkelig gode til det og andre kan spise enorme mængder. Det vigtigste er dog, at du ikke presser barnet. Starte i det små – med små smagsprøver. Og blive ved med at amme eller give modermælkserstatning til barnet er 1 år for at sikre calcium nok. Der skal derfor være plads til modermælk eller modermælkserstatning, så lad langsomt barnet få mere og mere mad, imens du langsomt reducerer antallet af flasker eller tid ved brystet.

4. Hvordan ved man om barnet er klar til at prøve at spise?

Et barn som er klar til skemad vil ofte kigge langt efter jer, når I spiser. Barnet kan også tage imod en ske, når I feks. giver d-dråber – altså lukke munden omkring skeen. Eller barnet virker sultent og utilfreds efter et mælkemåltid. Introduktionen af mos og grød kan derfra begynde, tidligst fra 4 måneder og gerne så tæt på 6 måneder, hvis du ammer fuldt.

5. Hvad gør jeg med alle de rester, som min baby ikke spiser?

Smider ud. Har du tilsat modermælk eller modermælkserstatning, så må du ikke gemme og genopvarme. Risikoen for uønskede bakterier er simpelthen for høj. Hvis din mad har været frosset ned, må du heller ikke fryse det igen. Det skal kasseres. Så lav mad i små portioner eller frys ned i små portioner (i fryseegnet emballage), så du undgår for meget madspild.

6. Hvorfor må jeg ikke give mit barn frugtmos hver dag, når nu han elsker det?

Din baby har en naturlig præference for søde ting, da han eller hun har fået modermælk eller modermælkserstatning i minimum 4 måneder. Frugtmos er dejligt sødt og din baby kan derfor, højst sandsynligt, godt lide det. Men det er ikke ensbetydende med, at det skal gives hver dag. Studier viser faktisk at jo flere forskellige smagsoplevelser, som du kan tilbyde dit barn, inden for de første to år, kan have afgørende betydning for forholdet til mad senere. Ved at tilbyde dit barn masser af grøntsager, kan du derfor være med til at præge dit barn i en mindre kræsen retning senere.

7. Mit barn fægter rundt med armene og kører rundt med hovedet, når han skal have mad. Er det normalt?

Det at spise er en kæmpe sanse-eksplosion for dit barn. Udover at de skal forholde sig til smag, tekstur og temperatur, så skal de forholde sig til dig, bordet, stolen, skeen og meget mere. Og de skal bruge en lang række muskler for at få hovedet til at dreje, armen til at hæve og fingrene til at sprede sig. Det er en mundfuld, så at sige! Det er derfor helt normalt, at de hurtigt mister interessen, hurtigt bliver trætte eller hurtigt bliver distraheret. Det skal nok blive bedre, og det skal nok blive nemmere at få balanceret maden op på skeen og ind i munden.

8. Hvorfor står der at de færdigkøbte pulvergrødtyper indeholder mælk, når man nu ikke må give det før 1 år?

Grunden til at man ikke anbefaler mælk til børn under 1 år, er fordi det høje indhold af protein, kan føre til overvægt senere i livet. I de færdigkøbte pulvergrødstyper har de tilsat mælk, men tilpasset proteinmængden så den passer til barnet. Man kan eventuelt læse mere på produktets hjemmeside.

9. Når der står “en portion” i opskrifterne til “1. tsk. fedtstof”, hvor meget er en portion så?

En portion mad er tiltænkt som ca. 1 dl. mad. Laver du derfor mere mad end 1 dl. så tilsæt lidt mere fedtstof. Du skal dog kun bruge fedtstof i maden, indtil dit barn er 1 år.

10. Mit barn skal spise som resten af familien, men vi bruger ret mange krydderier. Må baby godt få det?

Dit barn må godt få krydderier. Med måde. Allerede imens din baby lå i maven blev den påvirket af den mad, som du guffede i dig. Og hvis du har ammet, så har den også allerede fået en god ide om, at tingene ændrer smag.

Start dog forsigtigt med krydderierne. Oregano, kardemomme og milde typer af karry er gode “begynder”-krydderier. Løg og hvidløg kan du også anvende til at give maden smag. Med tiden kan du så tilsætte flere og flere typer. Smag på tingene først og tænk på at dit barn har helt “nye” smagsløg og derfor smager tingene meget kraftigere, end du gør. Fortynd derfor eventuelt maden med lidt modermælk eller modermælkserstatning, hvis du ønsker at din baby skal spise det samme, som resten af familien skal have.

Undgå friske krydderurter på toppen af maden. Ja. Det ser super lækkert ud. Men de kan indeholde jordbakterier og det har den lille klump altså ikke godt af.

Pas også på med kanel. Kanel har nemlig en naturlig bestanddel af kumarin i sig. Hvilket er et stof som kan give skade på leveren.

Når det er sagt! Så prøv dig frem med de forskellige smagsgivere.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hirsegrød (fra 4 mdr.)