Barnets ernæringsmæssige udvikling det første år

Det første år af dit barns liv sker der et hav af ting. Ikke bare motorist og følelsesmæssigt, men også ernæringsmæssigt.

Du går fra at have et lille liv i dine arme, som er afhængig af modermælk eller modermælkserstatning til at få et barn med egen holdning til smag, konsistens og selv servicen.

Denne udvikling er dit ansvar!

Så alt imens du bliver frarøvet søvn, måltider og toiletbesøg, så skal du stå til ansvar for en kæmpemæssig udvikling af dit barn. Alt sammen samtidig med at du skal lære, forstå og tage stilling til de formaninger, anbefalinger og råd, som kommer alle steder fra.

Lidt af en opgave – vil de fleste mene.

Som du måske har anet, så prøver jeg at hjælpe dig igennem nogle af disse ting, på denne blog.

En af hjælpemidlerne er ved at inddele opskrifterne i ”aldersgrupper”. Her kan man nemlig allerede komme til at gå ”galt i byen”.

 

0 mdr-4 mdr: Modermælk eller modermælkserstatning

Barnet skal ernæringsmæssigt leve 100% af modermælk eller modermælkserstatning i denne periode.

Det kan i sig selv være en stor opgave. Hvis du ammer og det fungerer, så er det bare super fedt!

Hvis ikke, så kan der måske være lidt hjælp at hente i forhold til modermælkserstatning her.

 

4-5 mdr: Overgangskost, måske?

Overgangskosten bør ikke introduceres før barnet er 4 måneder. Dette da barnets tarmsystem og nyrer ikke er modnet nok til at bearbejde andet end modermælk eller modermælkserstatning.

Barnets trivsel, sult og parathed er afgørende for hvornår introduktionen til overgangskosten skal begynde. Trives du og dit barn derfor i jeres nuværende ernæringsmæssige situation, så bør der måske ikke startes noget op endnu.

Det anbefales at amme fuldt til barnet er tæt på 6 måneder. Giver du modermælkserstatning får dit barn ikke gavn af de antistoffer, som findes naturligt i modermælk. Til gengæld betyder det, at du kan starte med mos og grød tidligere, hvis I er parate til dette.

Vælger du at begynde overgangskosten nu:

Hvis du vælger at begynde med overgangskosten i denne periode, så begynd med smagsprøver en gang dagligt.

Efterhånden som dit barn er blevet vænnet til smagen af andet end modermælk/modermælkserstatning, kan du begynde at tilbyde mad to gange dagligt. Eksempelvis morgengrød og grøntsagsmos.

Størrelsen af portionerne skal gradvist blive større, ligesom at flere og flere smagsoplevelser skal introduceres.

Derudover skal maden gå fra at være helt fint pureret til at gøres grovere hen imod 6 måneders alderen. Dette for at barnet vænner sig til at tygge og vænner sig til, at maden er forskelligartet i struktur.

Det vil helt konkret betyde, at du starter med en grød som i konsistens minder om en tynd suppe og slutter med en grød, som ikke flyder af skeen.

Slap aaaaaaf:

Det er meget forskelligt hvordan børn reagerer på de første skefulde mad. Nogle bryder sig ikke om smag og tekstur og andre guffer i sig fra første skefuld. Deruodver kan nogle børn også godt bruge længere tid på at vænne sig til den grovere struktur og foretrækker findelt og pureret mad i længere tid.

Fortvivl ikke! Det skal nok komme og det vigtigste i denne periode er at tilbyde barnet valget og huske at modermælkserstatning/modermælk er den vigtigste næringskilde i denne tidlige periode.

Det er desuden stadig ikke set, at børn i skolealderen spiser pureret kost eller sidder med sutteflaske i spisepausen, så træk vejret, tør maden op og prøv igen senere eller en anden dag. Hvis du har andre bekymringer, så kan du måske finde svaret på nogle af dem her.

 

6-8 måneder: Overgangskost inkl. kød, fisk og fjerkræ

Tidspunktet for introduktion af overgangskosten anbefales at være så tæt på 6 måneder, som muligt. Skal du derfor i gang med introduktionen af grød og mos på dette tidspunkt, så bør overgangskosten hurtigst muligt varieres så meget som muligt i både smag, konsistens og tekstur. Dette for at undgå kræsenhed senere. Ydermere skal portionerne hurtigt være fuldt mættende, således at amningen eller antallet af flasker langsomt reduceres frem imod 1 års alderen.

Dette kunne konkret betyde:

• To uger med 1 portion grød om dagen i tynd konsistens. Varier smagen i grøden hver dag.
• Uge tre: Grød om morgenen og mos om eftermiddagen. Variation i smagen.
• Uge fire: Grød om morgenen og mos om eftermiddagen i grovere konsistens og fortsat forskellige smagsoplevelser. Begynd desuden med små smagsprøver i løbet af dagen. Måske lidt fingermad?
• Uge 6: Morgenmad, frokost og aftensmad gives som grød eller mos i grov konsistens.

 

Kød, fisk eller fjerkræ:

Spædbarnet er født med jerndepoeter, der dækker barnets behov det første halve år. Super smart! Herefter er det dog op til kosten (og dermed dig) at tilføre tilstrækkeligt med jern til barnet.

Ligegyldigt hvornår man derfor er begyndt med overgangskosten, så er det vigtigt at denne fra 6 måneders alderen indeholder kød, fisk eller fjerkræ. Netop af hensyn til jern-optaget.

Jern er vigtigt for hjernens udvikling og modvirker desuden jernmangel, som kan føre til en lav blodprocent. Tilbyd derfor kød, fisk eller fjerkræ ved så mange måltider som muligt fra 6 måneder af.

Eksempelvis:

Mini frikadeller som snack (opskrift)

Makrel på rugbrødsbidder til frokost (andre fingermad eksempler her)

Aftensmad med kød (eksempler på opskrifter med kød, fisk eller fjerkræ her)

 

9-12 måneder: Spise (næsten) som resten af familien

Den væsentligste forskel fra 8 måneder til 9 måneder ernæringsmæssigt er dette:

• Barnet kan spise stort set det samme som resten af familien, blot en smule mere tyggevenligt og fedtholdigt.
• Barnet kan begynde at få fingermad/madhapsere, hvis ikke de er startet tidligere (opskrift)
• Barnet kan så småt begynde at få mælkeprodukter

Familiemad:

Perioden fra 9-12 måneder bør være præget af så stor variation som muligt, da det er i denne periode, at børn accepterer flest mulige nye smagsoplevelser.

I denne alder begynder mange mødre at komme tilbage på arbejdsmarkedet og hvis barnet derfor ikke allerede spiser med ved aftensmaden, så er det på tide, således at arbejdet med aftensmaden reduceres til kun et måltid til hele familien. Dermed træner baby desuden de sociale færdigheder ved at iagtage resten af familien og arbejdsmængden i køkkenet reduceres.

Hvis man mangler ideer til aftensmad, som hele familien kan spise, så kan du finde inspiration her.

Fingermad:

Fra 9-12 måneder er det ligeledes vigtigt at øve pincet-greb og senere ske/gaffel-færdigheder. Dette kan komme som en naturlig del af barnets frokost eller mellemåltider, som gerne må være præget af forskelligartede ”fingermad”.

Udover at barnet får lov at øve sig i pincetgrebet, så giver dette også barnet chancen for at lære smag, duft og tekstur at kende. Bland derfor ikke disse små måltider for meget sammen, da barnets chancer for senere hen at blive kræsen reduceres væsentligt ved mange smagsoplevelser, teksture og dufte.

Mælkeprodukter:

Amning eller flaske skal langsomt reduceres i denne periode. Fra ca. 3 amninger/flasker til 1 gang i døgnet frem imod 12-måneders alderen.

Mængdemæssigt skal dette ca. svare til ¾ liter mælk i 9 måneders alderen til ca. ½ liter om dagen i 11-12 måneders alderen. Dette for at give plads til at mængden af maden bliver større. Modermælk eller modermælkserstatning kan stadig tilbydes i kop til maden, ligesom at det kan tilsættes måltiderne for at komme op på de tilstrækkelige mængder mælk/calcium.

Ost på eventuelle rugbrødshapsere må gives i denne periode ligesom at indtaget af calcium også kan sættes i vejret med mælkeprodukter af typen med 3,5% fedt (eksempelvis sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38). Her må man max. give ½ dl./dagligt i 9 måneders alderen og op imod 1 dl./dagligt ved 12-måneder. Mælkeprodukter i sovser, grød og familiens resterende mad er desuden også ok i denne periode. Pas dog på mængden.