Pesto (fra 6 mdr.)

pesto Vi elsker pesto her i familien. Enten til at sparke liv i en pastasalat. Til at give fisken lidt kulør. Eller som igår, til at fylde i champignons inden de fandt deres vej i ovnen. Mange gange vælger vi at købe et glas. Det er nemt og når overskuddet ikke lige har været til de helt store armbevægelser, så ender det med det. Igår var dog anderledes. Jeg fik brygget en omgang hjemmelavet pesto sammen og blev endnu engang mindet om, hvor meget bedre det smager. Ingredienser:  (1 glas) 3 spsk. mandler 2 dl. soltørrede tomater i olie (inkl. olien) 1 fed hvidløg 1 håndfuld basilikum Tilberedning:  Blend alle ingredienserne sammen og fyld det i et glas. Ja. Mere skal der ikke til. pesto2