Fiberrigt tilbehør eller sødt indspark (fra 6 mdr.)

butternutquinoa Denne fiberrige omgang kan serveres enten alene eller som tilbehør til eksempelvis fiskefrikadeller. Butternutsquashen gør det til en rigtig sød fornøjelse for de små. Og den røde quinoa får fiberindholdet op og dermed mætheden i hus. Ingredienser:  (en stor portion - kan fryses) 230 g. butternutsquash 1/2 dl. quinoa (jeg brugte rød) 1 tsk. fedtstof pr. portion Tilberedning:  Kog quinoa som angivet på posen. Vask butternutsquashen grundigt og skær den ud i mindre stykker. Kog disse i lidt vand i ca. 10 minutter. Blend ingredienserne sammen og tilsæt fedtstof inden servering.  
Tip: Har du butternutsquash tilbage, som du ikke ved hvad du skal bruge til? Skær dem ud i tynde skiver og pensl med lidt olie. Sæt dem i ovnen på 200 grader i ca. 25 minutter og haps! Så er der lækre søde chips.