Kartoffelnat (fra 4 mdr.)

aftengroedsoedkartoffel Endnu en god (aften) grød, som kan give lidt inspiration til putterutinen. Min yngste elsker den og eventuelle rester har jeg ofte valgt at smide på en pande og lave søde pandekager af. Helt perfekte som en hurtig snack til dagen efter. Opbevar dem på køl og de kan holde sig i op til 2 dage, hvis ikke de er spist forinden. Det samme gør sig iøvrigt gældende for grøden. Lav den eventuelt i løbet af dagen og opbevar den på køl, så har du puttegrøden fikset, så ikke du skal hive gryderne frem midt i bad, nattøj, tandbørstning og ulvetime. Ingredienser:  (en portion) 80 gram sød kartoffel 2 spsk. finvalset havregryn 1 tsk. fedtstof Modermælk eller modermælkserstatning (eller mælk hvis dit barn er over 9 mdr.) Tilberedning:  Skræl kartoflen og skær den i mindre stykker. Kog dem i lidt vand i seks minutter. Tilsæt havregryn og lad dem koge med under omrøring i yderligere to minutter. Blend det hele. Tilsæt fedtstof, modermælk eller modermælkserstatning (eller komælk) inden servering.
Læs mere om aftengrød her.