Sød gummemos (fra 4 mdr.)

abrikosaeblebutternut Endnu en dag og endnu en mos. Man kan hurtigt køre træt i at koge, dampe, blende, mose, fodre, opvask, rengøring og Mhmm-lyde. Når man så samtidig skal forsøge, at være kreativ med at finde på nye opskrifter, OG samtidig får at vide, at man bør sove når baby sover...ja...så er det også svært. Denne mos er til gengæld ikke så svær. Den kan tilmed fryses ned og ganges op, så du har en stor portion, som du kan tage op og friste din lille begynder-spiser med. Måske det kan hjælpe lidt? Sammen med kaffen selvfølgelig. Ingredienser:  (fire små begynder omgange)  100 gram butternut squash 70 gram æble 5 stk. tørrede (økologiske) abrikoser 1 tsk. fedtstof pr. portion Evt. modermælk eller modermælkserstatning Tilberedning: Skræl æblet og skær i mindre stykker. Skyl squashen grundigt og skær i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Skær abrikoserne i mindre stykker. Kom alle ingredienserne i en gryde og bring i kog. Koges ca. 15 minutter til det er mørt og klar til at blive blendet. Hæld eventuelt overskydende vand fra og blend det til en ensartet mos. Tilsæt fedtstof inden servering og eventuelt modermælk eller modermælkserstatning.