Rødbedeboller (fra 6 mdr.)

roedbedeboller Dejlige babyvenlige boller, som udover at være festligt røde, også er spræng fyldt med fiber fra rødbede, hvid hvede og havregryn. De kan fryses, men formår også at holde sig sprøde i skorpen og bløde indvendig i nogle dage i stuetemperatur. De er derfor også særdeles gode som frokostboller, når barnet sover eller er i vuggestue. God forårs-weekend :) Ingredienser:  (15 stk.) 200 gram rødbede 25 gram gær 2 dl. lunken vand 100 gram havregryn 2 dl. tykmælk eller yoghurt naturel 1 tsk. salt 3 dl hvid hvede 4 dl. hvedemel Tilberedning:  Opløs gæren i vandet. Skyl rødbeden grundigt og riv den groft på et rivejern eller i en miniblender. Tilsæt den til gæren. Tilsæt nu de resterende ingredienser og ælt dejen godt, enten i hænderne eller på maskine. Tænd ovnen på 200 grader varmluft og lad den blive godt varm, imens dejen hæver tildækket i en times tid. Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir midt i ovnen i 20 minutter til bollerne er sprøde.