Den mad du giver dit barn er af afgørende betydning for dets vækst, trivsel, sundhed og for barnets forhold til mad på længere sigt.

Det er en ordentlig mundfuld at sluge.

Det korte og det lange er dog, at mad betyder utroligt meget for langt størstedelen af os. Vi mødes omkring det. Hygger med det. Er fælles om det. Og derfor har det selvfølgelig også stor betydning for både dit barn og dig, at det er en god oplevelse at lave og spise det.

Det kan føles enormt frustrerende at lave et måltid, som ender på gulvet. Eller have kræset om det, for at møde en lukket mund. Og det kan virke voldsomt besværligt, at skulle pakke maden ned for at tage med på tur. Det kan i det hele taget føles meget lettere at købe maden færdiglavet i den nærmeste butik. Og det er også helt ok. Nogle gange foretrækker de små baryler det ligefrem.

Men samtidig er det jo meningen, at vi skal være et forbillede, og det er vigtigt at barnet får lidt variationen på tallerkenen, ligesom vi også selv foretrækker. Derfor kan det også godt svare sig at gøre noget ud af det i køkkenet. Det behøver ikke være besværligt.

Det er ikke altid super nemt. Det er ikke altid at din baby lige sluger maden råt. Og nogle gange kan det føles voldsomt irriterende, at du ikke bare kan fortsætte med at amme eller give flaske. Eller give ketchup i ulvetimen, når nu dit barn skriger på det. Men tænk på den kæmpe verden af smage og oplevelser, som du nu kan tilbyde din baby. Den er jo uendelig lækker.

Ja. Det sviner. Helt vildt.

Så drop den smarte body lige inden måltidet tilbydes. Køb en kæmpe dug af en hagesmæk. Værd klar til at trække på skuldrene over mad i håret. Træk vejret dybt når tallerkenen igen ryger på gulvet. Husk at dit barn nogle gange skal smage en ny ting op til 10 gange, inden den lige fatter pointen i det. Og vigtigst af alt: Slap af.

Opskrifterne her er ofte indspark. Har du derfor ikke lige antallet eller den ingrediens som beskrives, så findes der nok noget andet, som ligeså godt kan bruges.

Nogle af opskrifterne går desuden igen i de forskellige kategorier, af den simple årsag, at de kan spises i flere aldersgrupper. Så har du flere børn i forskelligere aldre, så giv dem det samme, så du undgår for meget besvær, og tænk blot over konsistensen. Hvis du desuden vil vide mere om hvorfor opskrifterne er inddelt i de kategorier og aldersgrupper som de her, så kan du læse om den ernæringsmæssige udvikling her.

Velbekomme og held og lykke med det.