Den forbudte morgengrød

Det kan være ekstra svært at finde kreativiteten frem, når det kommer til morgenmaden.

Både for os selv og for ungerne.

Jeg tror det handler om lige dele tryghed og travlhed. Tryghed ved, at man ved at man serverer noget, som børnene kan lide (og spiser). For man magter ærligt talt ikke kampen kl. 6 om morgenen.

Og så er der samtidig den der travlhed. For vi skal jo ud af døren. Eller nå noget. Eller afsted. Eller…

Ligegyldigt hvad så ender morgenmaden ofte med det samme resultat.

Mine børn får eksempelvis fire ud af syv morgener havregrød. Sådan cirka.

Enten plain. Med banan i. Med sveske i. Med vanilie. Eller med kanel og æble.

Så er der også morgener hvor tiden er til at lave en omelet. Eller spise en bolle. Og der er dage, hvor tiden overhovedet ikke er til andet end en morgenmadsmuffin eller en skål havregryn med mælk.

Sådan kan det ændre sig.

En smule.

Men det ændrer sig aldrig ligeså meget som aftensmaden, som har det med at ændre struktur, form og smag hver eneste dag.

For det skal man jo. Leve varieret og sådan.

Så hvad vil jeg frem til?

Jeg vil frem til den forbudte morgengrød.

Den mange af os har givet vores børn. Nogle hver dag og andre bare engang imellem.

Den som gør, at vi kan variere morgenmaden for ungerne.

 

Den færdigkøbte slags.

Den er så bunduartig og tabubelagt. I hvert fald hvor jeg kommer fra.

For det er vel meningen, at alt skal laves for bunden og være hirse-øko-agtigt?

Eller er det?

Hånden på hjertet.

Jeg har selv de færdige grødprodukter stående.

Hvorfor?

Fordi de tager to sekunder at lave og er perfekte at give min yngste en gang imellem, når kreativiten og tiden ikke er til andet. Eller når vi ikke er hjemme. Eller når bedsteforældrene skal lave morgenmad.

De kan tilmed laves forholdsvis lydløst, hvilket i vores hus, kan være ganske afgørende, når den yngste vågner en time før den ældste, og man lydløst skal mætte ham.

Samtidig gør de, at jeg ikke behøver at opfinde den dybe tallerken, når jeg to dage i rap har serveret havregrød og tænker at det er på tide, at give ham noget andet, men ikke har tid, kreativitet, eller bare mad.

Så hvorfor er det, at de er så tabubelagte?

Gør det os til dårligere forældre, at vi giver pulvermad?

Jeg synes det ikke.

Ser man på vores nabolande, køber vi langt fra så meget færdiglavet mad til vores babyer, som de gør. Og altså ikke fordi det skal være argumentet, men så alligevel.

Helt skidt kan det da ikke se ud.

 

Så hvad er det så, at man skal passe på med?

Færdige grødprodukter er ofte meget søde i smagen – og meget bløde i konsistensen.

Hvilket betyder, at barnet ikke bliver stimuleret i ligeså høj grad smags-og konsistensmæssigt. Det kan være problematisk, da barnet får en opfattelse af, at mad er ligeså sødt som modermælk. Tyggefunktionen bliver samtidig ikke trænet hos barnet på samme måde, som hvis du laver en portion havregrød selv.

Da både smag og konsistens kan være afgørende faktorer i forhold til at udvikle kræsenhed senere, så betyder det kort og godt, at hjemmelavet grød med variation i smag og konsistens er med til at forebygge kræsenhed.

 

Så hvad så?

Bliver mit barn kræsent, hvis jeg giver færdigkøbt grød?

Så let kan det ikke stilles op.

Men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver sit barn færdige grødprodukter hver dag. Netop af denne grund.

De kan dog godt anvendes i variation med den hjemmelavede grød.

 

Men de er jo fyldt med vitaminer og mineraler og indeholder desuden frugt, som jeg ikke har derhjemme. Det er jo godt, ik´?

Jooo….Færdigproducererede produkter er ofte beriget med vitaminer og mineraler og kan derfor være med til at sikre bl.a. et tilstrækkeligt jernindtag for dit barn.

Men hov! Hjemmelavet grød og mos har altså også et naturligt indhold af vitaminer og mineraler og jern for den sags skyld. Så bare slap af.

Og interessante frugter og grøntsager?

Husk, at jo længere nede på ingredienslisten at en vare står, jo mindre er der rent faktisk i produktet.

Den grød som jeg eksempelvis har stående foran mig, har 1,5% blommeflager, hvilket betyder at der er 4 g. blomme i produktet. I hele produktet! Hele æsken!

Det er for at være helt præcis en lille skive, af en lille blomme.

 

Så hvad er konklusionen så egentligt?

At færdige grødprodukter er ok. Engang imellem.

Så stop du bare med at slå dig selv oven i hovedet med det.

Bare lige husk…

Giv det i variation med havregrød, hirsegrød, boghvedegrød, havregrødpandekager, omelet, boller, smoothiebowl og hvad du ellers kan finde på sådan en hverdagsmorgen.

Dit barn er jo splinternyt og skal da ikke snydes for hele den fantastiske verden af smagsindtryk, som vi andre kan mæske os i.

I sidste ende kan du risikere at stå med håret i postkassen eller stå med lang næse eller bare være godt og grundigt irriteret, når barnet nægter at spise eller smage noget nyt, som femårig, fordi det har været vant til købegrød de første par år.