Baby-led weaning

Baby-styret tilvænning eller baby-led weaning er en metode, som i højere og højere grad anvendes, specielt i udlandet når barnet skal introduceres til fast føde. Jeg har ikke selv gjort brug af denne metode (læs hvordan jeg gjorde her), men synes, at den bør få lidt linjer med på vejen på grund af den store popularitet.

BLW er en metode til at inddrage raske og normalt udviklede babyer i overgangen fra mælk til mad. Udgangspunktet i kostmetoden er at barnet betragtes som et selvstændigt væsen, som allerede fra seks måneder er i stand til at sikre sig den nødvendige næring. Forudsætningen for BLW er samtidig, at barnet fortsat ammes eller gives flaske som primær ernæring og som forsikring for at barnet får opfyldt sit ernæringsmæssige behov.

Gør man derfor brug af BLW, så tilbydes barnet som udgangspunkt det samme mad som resten af familien. Dette betyder i alt sin enkelthed, at hvis I får kylling i karry, så tilbydes barnet også dette. Selvfølgelig i en passende størrelse og form. Barnet øver nu sine motoriske færdigheder ved at spise med fingrene. Uden inddragelse og ”fodring” fra forældrene. Det er derfor forældrene som bestemmer, hvad der skal på bordet. Men barnet som bestemmer hvad det vil spise, hvor meget og hvor hurtigt. Ingen mos og ingen pureret specielkost.

Fortalere for BLW vil i højere grad tillægge barnets egen tempo og fornemmelse for sult og mæthed værdi.  Mange fortalere for BLW mener, at metoden giver barnet mere ro til at lære om mad, konsistens og smag og at værdien i at barnet selv tilpasser tempo og fornemmelse for sult og mæthed på lang sigt sikrer et normalvægtigt barn.

Nogle studier* tyder på at denne metode er med til at skabe børn, som er bedre til at acceptere nye og ukendte fødevarer, fordi de allerede fra de er meget små stifter bekendtskab med mad af forskellig smag, karakter, farve og tekstur. Der er derfor også studier der tyder på, at metoden er med til at skabe børn, som er mindre kræsne. Fordi de selv får lov at styre spisesituationen og dermed undgår den mere kontrollerende adfærd, som en pureret kost, trods alt kræver af forældrene.

Der begynder langsomt at komme flere og flere studier* frem, som belyser BLW. Mange med fokus på det positive. Der mangler dog stadig nogle mere konkrete undersøgelser, som belyser både positive og negative konsekvenser – samt eventuelle muligheder og risici.

Derfor er det ikke en metode som Sundhedsstyrelsen går ind og direkte anbefaler. Der mangler simpelthen nogle helt store studier som påviser, at denne metode opfylder barnets ernæringsmæssige behov, herunder behovet for jern. Samt at barnet opnår den tilstrækkelige mængde mad til at sørge for en stabil vægtkurve. Derudover mangler der også information omkring sammenhængen mellem kvælning og BLW.

Endelig kan nogle skeptikere være nervøse for, at spiseproblemer hos barnet overses, når forældrene ikke i samme grad optages af hvordan og hvor meget barnet indtager. Ligesom at nogle mener, at den grovere type mad kan være for hård for barnets fordøjelsessystem.

Hvis man vælger at springe ud i BLW, så skal følgende skrives bag øret:

• Barnet skal trives, blandt andet vægtmæssigt, for at det er en god metode at anvende.
• Barnet skal være over seks måneder.
• Forældrene bør sikre at maden tilpasses barnets størrelse og mundmotoriske kunnen (ikke for store stykker).
• Forældrene skal ikke efterlade barnet alene med maden.
• Barnet skal sidde sikkert og stabilt med ryggen og kan læne sig frem for at hoste.
• Man bør overveje at anvende metoden i kombination med almindelig praksis for overgangskost.
• Inddrage sundhedsplejersken i beslutningen, således at barnets trivsel og vægt er i fokus og så man som forældre kan få den tilstrækkelige information om blandt andet fejlsynkning, spiseproblemer mv.
• Huske at sørge for tilstrækkelig ernæring via amning eller flaske.
• Kunne førstehjælp (hvilket alle forældre vel burde overveje).
• Fortsat have fokus på en varieret kost.

Der findes et utal af bøger omkring BLW, så hvis man er interesseret i denne metode, så vil jeg anbefale at man læser lidt op omkring det. Sundhedsstyrelsen har skrevet en smule om det, men man finder naturligvis også hele bøger, som har fokus på metoden.

 

---

*Brown, A and Lee MD. Maternal control of child feeding during the weaning period: Differences between mothers following a babyled or standard weaning apporach. Matern Child Health J. 2011; 15:1265-71.

*Brown, A and Lee, MD. Early influences on child satiety-responsiveness: the role of weaning style. Pediatr Obes. 2013 Dec 17.