Kartoffel-gulerodsmos (4 mdr.)

Overnight oats (fra 9 mdr.)

overnight

Over-hypet morgenmad. Og Ikke helt uden grund. Dette af flere årsager. Den mest åbentlyse er det faktum, at det er en super nem måde, at få ernæringsrigtig morgenmad i en fart om morgenen. Forarbejdet foregår nemlig aftenen forinden. Lyder det godt? Så prøv denne version, som jeg har lavet børnevenlig nok til at dit barn kan være med allerede fra 9 måneder af.

Når dit barn bliver 9 måneder må du nemlig begynde at give surmælksprodukter (A38 med 3,5% fedt, sødmælksyoghurt og tykmælk) i små mængder (højst 1/2 dl. om dagen til at starte med).

Hvis tiden er til det, så vælger jeg at pynte grøden med lidt æble, kokos eller bærkompot.

Ingredienser:

1 dl. havregryn

1,5 dl. mandelmælk

Lidt vaniljepulver

1/2 banan hakket i små stykker (eller andre typer frugt)

1 tsk. mandelsmør (eller andet fedtstof)

1 spsk. yoghurt

 

Tilberedning: 

Bland havregryn, mandelmælk, banan og vaniljepulver i en skål eller glas. Dæk til og sæt i køleskabet natten over. Dagen efter tilføjes mandelsmør og yoghurt. Hvis du ønsker en mere flydende konsistens kan du tilsætte vand, modermælk eller modermælkserstatning.

 


*Det er ikke nødvendigt at tilføje fedtstof, hvis dit barn er over 1 år.

Obs: Der findes et utal af opskrifter på overnight oats på nettet. Størstedelen af dem benytter sig af det såkaldte superfood chiafrø. Chiafrø er proteinfyldte små banditter. Jeg ville personligt være lidt varsom med at benytte dem til de helt små børn. Dette af flere årsager. For det første behøver dit barn ikke et proteinboost, når du sørger for en varieret kost. For det andet, så absorberer chiafrø voldsomt meget vand, hvilket betyder at man skal være ret påpasselig i forhold til anvendelse og mængde.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffel-gulerodsmos (4 mdr.)