Mango-avocadomos (fra 4 mdr.)

Gulerodsvafler (fra 6 mdr.)

gulerodsvafler

Jeg elsker at have køleskabet fyldt med sunde snacks til både voksne og børn.

Specielt den type, som får drengene herhjemme til at lyse op, som om jeg giver dem noget usundt. Dette holder givetvis op på et tidspunkt – deres begejstring altså. Men indtil da, så bliver jeg ved at lave dem.

De er suværene at have med på tur eller til at stille den lille sult, inden aftensmaden serveres.

Jeg har hentet inspiration hos Vanløse Blues til de her gulerodsvafler.

Ingredienser: 

2 spsk. chiafrø + 6 spsk. vand

4 dl. kikærtemel (hvis ikke du kan finde det, så brug speltmel eller anden fuldkornsmel istedet)

1 tsk. kanel

1 tsk. vaniliepulver

1 tsk. bagepulver

En knivspids salt

2 gulerødder

3,5 dl. mælk (hvis dit barn er under 9 mdr. så brug mandelmælk istedet)

Tilberedning: 

Bland chiafrø med vand i en lille skål og lad det stå og trække i ca. 10 minutter. Bland imens kikærtemel, kanel, vaniliepulver, bagepulver og salt sammen i skål.

Skræl gulerødderne og riv dem groft på et rivejern. Bland dem med mælken og chia-frøene (som nu mere ligner en gele).

Bland det hele sammen med de tørre ingredienser.

Dejen er ret chunky og ikke flydende som normalt.

Tænd dit vaffeljern og fordel lidt dej på hver plade.

Server vaflerne varme med lidt æblesnask eller gem dem til sunde kolde snacks på turen.

 

 

 

4 kommentarer

  • Maria

    Kan man bruge havremælk i stedet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Det tror jeg helt bestemt. Har ikke selv prøvet det, men kan ikke se hvorfor ikke.
      God fornøjelse med det 🙂
      Majbritt

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nikoline

    Kan chia snasket erstattes af et æg?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Kære Nikoline,
      Hmm….! Det ved jeg faktisk ikke. Tror blot jeg ville undlade chia.
      mvh
      Majbritt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mango-avocadomos (fra 4 mdr.)