Kartoffelnat (fra 4 mdr.)

Aftengrød (fra 4 mdr.)

aftengroed

Aftensmaden er indtaget og den ofte faste aftenrutine går igang. Bad, nattøj, stille leg, bøger, sang, ro og nærvær. Små rutiner som er indarbejdet, og som sikrer barnet en stille og rolig stund inden puttetid.

I mange måneder er en del af aftenrutinen amning eller aftenflaske, men hen af vejen bliver dette skåret ned, skåret væk og måske (måske ikke?) erstattet af aftengrød.

Herhjemme er yngstebarnet eksempelvis ved at skære sin sidste flaske væk. Aftenflasken. Godnatflasken. Drømmeflasken. Hvad man nu vælger at kalde den. Og ligesom vi gjorde det med vores ældste, så betyder det, at han nu får en portion aftengrød som erstatning/supplement for sin flaske.

Mange dage består denne aftengrød af havregrød eller øllebrød (uden blommer). Altså grove grødtyper, som ikke er for søde, og som fylder godt op inden en (forhåbentlig) rolig nat.

Jeg kan dog godt blive lidt træt af at lave øllebrød og havregrød, og derfor er det rart med lidt variation til aftenrutinen, så ikke maden ligner alt for meget morgendagens.

Jeg har derfor sammensat tre forskellige variationer til putteritualet. Tre forskellige slags aftengrød, som gerne skulle mætte og fylde godt op og give ro i maven til en stille nat.

Og lad det være sagt med det samme. De kan også godt gives på andre tidspunkter af døgnet. Og også til dem som stadig bliver delvist ammet eller får flere flasker om dagen. De er (desværre) ikke fyldt med tryllestøv, som får de små poder til at sove igennem. Til gengæld er de mættende og fyldt med gode næringsstoffer og fibre.

Opskrifterne kommer her:

Drømmeærter

Kartoffelnat

Pastasøvn (obs! Fra 6 mdr.)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kartoffelnat (fra 4 mdr.)