Bønnesødme (fra 6 mdr.)

Styrkende granatmos (fra 7-8 mdr.)

passionsfrugtsproedhed

Denne mos smager himmelsk og er samtidig spækket med vitaminer og antioxidanter. Helt perfekt til de små tykke, som i denne tid ofte kommer i nærkontakt med 11-taller og dertilhørende feber.

Normalt anvender jeg egentligt sjældent granatæble. I noget. Overhovedet.

Af den simple årsag, at jeg syntes det er møg besværligt at få de små gyldne fætre ud.

Det har dog vist sig, at jeg åbentbart ikke er den eneste. som har det sådan. Og derfor er der en smart type, som nu har fundet ud af at sælge kernerne løse. Win!

Har du det derfor ligesom mig, så gå på jagt iblandt de frosne grøntsager og frugter, og måske er du ligeså heldig som jeg, at finde de løse vidunder-kerner lige der.

Ingredienser: 

(3 små portioner – kan fryses)

30 gram granatæble

100 gram  gulerødder

70 gram pære

1 tsk. fedtstof

Evt. modermælk eller modermælkserstatning

Tilberedning: 

Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i fem minutter.

Skræl imellemtiden pæren og skær den i mindre stykker. Tilsæt den til gulerødderne og lad den koge med i yderligere fire minutter.

Blend det hele, helst i en mini-hakker med godt gang i, så granatæblerne bliver helt “smadret”. Tilsæt fedtstof.

Tilsæt eventuelt modermælk eller modermælkserstatning for en finere konsistens inden servering.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bønnesødme (fra 6 mdr.)