Pragtfulde pirogger (fra ca. 8 mdr.)

Rosenkålsknas (fra 6 mdr.)

rosenka%cc%8alsknas

Rosenkål har et mega dårlig ry. Den bitre smag og pruttede lugt kan få de fleste voksne til at rynke på næsen. Ret ærgerligt egentlig, når man ser på hvor mange gode sager de små grønne kugler er fyldt med.

Dette inkludere bl.a. vitamin K, C, B6 og en ordentlig spandfuld fibre. Det mest ærgerlige er dog, at den dårlige erfaring de fleste har med denne type kål, kommer sig af dårlig tilberedning. Det har jeg derfor forsøgt at gøre lidt op med, så mine børn ikke ender med samme rynke-på-næsen-forhold overfor denne grøntsag, som lavet korrekt, er voldsomt lækker. Ikke chips med dip lækker, men ret så god 🙂

Ingredienser: 

Rosenkål

Lidt olie

Tilberedning: 

Det er ganske simpelt. Varm ovnen op på 200 grader varmluft.

Skyl rosenkålen og tag en af gangen op og skær bunden af, så de yderste blade falder af. Bliv ved at tage bladene af. Eventuelt ved at skære mere og mere af den hårde midte, som kålen har.

Når du ikke gider mere, så tager du alle rosenkålsbladene op i en skål, og giver dem en lille sjat olie og rører rundt, så alle bladene bliver dejligt olieret. Herefter fordeler du dem i et lag på en bradepande med bagepapir. Sørg for at de ligger enkeltvis, så alle bladene bliver dejligt sprøde.

I ovnen med dem og giv dem ca. 5 minutter. Hold øje med ovnen, da de helst ikke skal blive for sorte. Herefter er der dejligt rosenkålsknas til familien.

groentsagssnacks

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pragtfulde pirogger (fra ca. 8 mdr.)