Broccolibider (fra 6 mdr.)

Grøntsagssnacks (fra 6 mdr.)

groentsagssnacks1

Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at introducere så mange forskellige smagsvarianter til dit barn som muligt, så snart de begynder med overgangskosten. Selvfølgelig med øje for ikke at introducere ting for hurtigt.

Ja. Alle de regler…

Hvis du er i tvivl om hvornår dit barn går ind i en ny ernæringsmæssig fase, så kan du måske finde lidt svar her, ligesom du kan finde svar på nogle af de mest normale “madbekymringer” her, når dit barn skal igang med skeen.

Omkring de 9 måneder begynder dit barn at være åben overfor nye smagsvariationer. Din baby har på dette tidspunkt måske været i gang med overgangskosten nogle måneder, og begynder at være mere ”selvstændig” og vil måske kontrollere spisesituationen selv. Denne periode kan på den ene side derfor virke frustrerende, da dette ofte betyder (endnu mere) oprydning, når baby forsøger at stikke øjet ud med skeen. Smider pandekagerne på gulvet. Eller maser kartoflerne imellem hænderne for efterfølgende at tørre det hele ud i håret.

På den anden side er dette dit vindue for at skrue ekstra meget op for variationen af maden.

Hvis du allerede nu (og her snakker vi børn under 1 år) har fået en fornemmelse af, at dit barn ikke bryder sig om en bestemt madvare, så kan du med fordel forsøge dig med følgende:

  • Giv ikke op! Ofte handler det ikke om smag, men om tekstur eller tilberedning.
    • Derfor: Bliv ved at introducere madvaren. Det er for tidligt med ”Det bryder han sig ikke om”-svaret.
    • Prøv at introducere madvaren i en ny opskrift eller på en ny måde hvor teksturen er anderledes.

Små skåle med grøntsager på bordet, eller i små ”afdelinger” på tallerknen er for de fleste børn et hit! Det er indbydende og spændende, og frister i langt højere grad de små børne-øjne, frem for en blandet omgang grøntsager eller en salat.

Hvis du introducerer en ny type aftensmad, så lad der altid være nogle skåle på bordet, hvor barnet kan have ”helle”/finde nogle grøntsager, som du ved er et hit. På denne måde kan du i højere grad undgå langsommelige spisesituationer med for mange diskussioner. Du skal selvfølgelig være indstillet på, at barnet muligvis KUN ønsker at spise fra ynglingsskålen, når maden er smagt og afvist (igen!). Lad derfor ynglingsskålen være en grøntsag, som mætter, så ikke du føler at slaget er helt tabt.

Nedenstående har jeg forsøgt at samle lidt forskellige grøntsagssnacks.

De fleste af os ved hvordan man koger ærter. Skær agurkestænger eller anretter en kogt gulerod eller nogle stykker peberfrugt. Men engang imellem er det meget dejligt med lidt variation, lidt for øjet, lidt for smagen, lidt for de madmodige og lidt for kreativiteten.

Jeg håber nogle af disse forslag, måske kan give lidt inspiration. Nej. Det er ikke det samme bifald, som når man serverer vindruer eller kiks, men det går an, og herhjemme får det ungerne til at smage og nogle gange tilmed spise flere omgange.

 

Rosenkålsknas (fra 6 mdr.)

Broccolibider (fra 6 mdr.)

Butternutstykker (fra 6 mdr.)

Grøntsagssnack (fra 6 mdr.)

Små buttede (fra 6 mdr.)

Rodfrugtshapsere (fra 6 mdr.)

groentsagssnacks

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Broccolibider (fra 6 mdr.)