Rødbedegrød (fra 6 mdr.)

Rugbrødschips (fra 6 mdr.)

rugbroedschips1

De her chips kan være en redning for både store og små, når den lille sult melder sig. De er tilmed nærmest latterligt nemme at lave, kan spises af stort set hele familien, og kan tilmed reducere madspild. Bonus!

Drengene får fortsat brød uden alt for mange kerner herhjemme (læs mere om hvorfor man anbefaler dette her), men ofte får vi ikke spist en hel pakke på en weekend, og derfor står jeg ofte med rester. Istedet for at smide dette ud, så fik jeg en god idé serveret af drengenes “madmor” i vuggestuen:  Rugbrødschips! I vuggestuen blev disse lavet af alle endeskiverne fra børnenes rugbrød. Dette fryses ned og når portionen i fryseren er stor nok, så laves der rugbrødschips. Totalt smart.

Jeg efterabede og fik denne opskrift ud af det, og den kan varmt anbefales! Enten som den er, eller som et resultat af den omgang øllebrød, som du måske også har lyst til at give dit barn?

Ingredienser: 

300 gram rugbrød

7 dl. vand

1 stor spsk. olie

Tilberedning: 

Riv brødet i stykker og dæk det med vand i en gryde. Lad det suge i ca. 10 minutter.

Tænd herefter for varmen og lad brødet simre under omrøring i ca. 10 minutter til du har en tyk øllebrød. Stavblend sammen med olien for at få alle klumper ud.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Fordel øllebrøden i en meget tyndt lag på to bageplader med bagepapir. Sæt i ovnen i 30 minutter. Tjek at dejen er blevet helt sprød. Tag herefter bagepladerne ud af ovnen og lad køle af, inden du bryder den ud til rugbrødschips.

rugbroedschips

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødbedegrød (fra 6 mdr.)