Baby-led weaning

Sød gummemos (fra 4 mdr.)

abrikosaeblebutternut

Endnu en dag og endnu en mos.

Man kan hurtigt køre træt i at koge, dampe, blende, mose, fodre, opvask, rengøring og Mhmm-lyde. Når man så samtidig skal forsøge, at være kreativ med at finde på nye opskrifter, OG samtidig får at vide, at man bør sove når baby sover…ja…så er det også svært.

Denne mos er til gengæld ikke så svær. Den kan tilmed fryses ned og ganges op, så du har en stor portion, som du kan tage op og friste din lille begynder-spiser med. Måske det kan hjælpe lidt? Sammen med kaffen selvfølgelig.

Ingredienser: 

(fire små begynder omgange) 

100 gram butternut squash

70 gram æble

5 stk. tørrede (økologiske) abrikoser

1 tsk. fedtstof pr. portion

Evt. modermælk eller modermælkserstatning

Tilberedning:

Skræl æblet og skær i mindre stykker. Skyl squashen grundigt og skær i mindre stykker og fjern eventuelle kerner. Skær abrikoserne i mindre stykker.

Kom alle ingredienserne i en gryde og bring i kog. Koges ca. 15 minutter til det er mørt og klar til at blive blendet. Hæld eventuelt overskydende vand fra og blend det til en ensartet mos. Tilsæt fedtstof inden servering og eventuelt modermælk eller modermælkserstatning.

2 kommentarer

  • Joanna

    Hej 😊 Er rimelig ny i det her babymos halløj, men når du skriver fedtstof, hvad kunne det så være for en slags? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Kære Joanna.
      Fedt du skal igang med babymosen. Det virker uoverskueligt til at starte med, men skal nok blive godt.
      Fedtstof kan f.eks. være olivenolie, rapsolie, solsikkeolie, avocadoolie eller smør. Du behøver ikke købe dig fattig i forskellige olier. Tanken er mere ikke at anvende smør (mættet fedt) hver gang, men gerne skifte lidt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Baby-led weaning