Hvordan man får kød og fisk i dem fra 6 måneder

Pølsehorn (fra 9 mdr.)

poelsehorn

Denne weekend har jeg været alene med drengene. Ikke hele dagen, men bare eftermiddag og aften. Altså der hvor de bliver rigtigt trætte, glade for at smide med tingene og generelt bare giver mig en kamp til stregen.

Jeg har derfor bagt pølsehorn. Redningshorn, som sammen med Dora The Explorer skal hjælpe mig, når drengene er trætte, maden koger over og jeg generelt bare ikke har nok hænder.

Og det har været guld værd! Bløde fluffy pølsehorn. Det kan anbefales.

Ingredienser:

(24 stk.)

25 gram gær

25 gram smør

4 dl. mælk (jeg brugte skummetmælk)

1 dl. tykmælk eller fed yoghurt

1 tsk. sukker

1 tsk. salt

450 gram fuldkornshvedemel

300 gram Manito hvedemel (du kan også bruge almindeligt hvedemel)

8 pølser

Ketchup og sennep

1 æg

Tilberedning: 

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt mælken og sluk for varmen.

Gæren smuldres i en skål og den varme smør-mælke-blanding hældes ud over. Opløs gæren og tilsæt tykmælk.

Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt, enten på en røremaskine eller i hænderne.

Dæk skålen til og lad den hæve et lunt sted en times tid.

Skær pølserne ud i 24 stykker og bland ketchup og sennep sammen (mængden afhænger af din egen smag).

Hæld dejen ud på et meldrysset bord og del den i 3 lige store stykker. Rul hver stykke ud til et rundt stykke (ca. 30 cm. i diameter) og del det i 8 stykker. Smør ketchup/sennep-blandingen ud på den bredde ende og læg et stykke pølse ovenpå.  Rul nu dejen omkring pølsen, nedad fra bred-ende til smal-ende.

Når alle pølserne er pakket godt ind i dejen. Lægges de på en bradepande med bagepapir og efterhæver i ca. 30 minutter.

Pensl dem med æg og sæt dem midt i ovnen på 200 grader varmluft i 15 minutter.

 

2 kommentarer

  • Rikke

    Hej! Tak for en super side med mange gode opskrifter.

    Må børn på 9 måneder godt få ketchup? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Hej Rikke.
      Jeg er glad for, at du kan bruge siden 🙂
      Som udgangspunkt er der intet i vejen for, at et barn på 9 måneder får lidt ketchup engang imellem. Det kan dog være en fordel, at gå efter en ketchup med mindre sukker og salt.
      mvh
      Majbritt

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvordan man får kød og fisk i dem fra 6 måneder