Risotto (fra 6 mdr.)

risotto

Denne ret er en af mine ynglings. En nem ret, hvor grøntsagerne kan forberedes forinden (eventuelt som en del af food prep) og som samtidig er lækker nok til at gøre fredagen værdig.

Den er tilmed kødfri og hos os er ungerne lige så vilde med den, som de voksne, hvilket altid er optimalt.

I vores version bruger jeg hvidvin. Den simrer i retten i rigeligt tid til at få alkoholen til at fordampe. Det gør den altså babyvenlig og resten af flasken, kan de voksne (evt) drikke. Hvis du er nervøs for at bruge hvidvin, så undlad den eventuelt og juster mængden af bouillon i stedet. Alternativt anvend en alkoholfri hvidvin.

Velbekomme!

Ingredienser: 

(stor portion – vi har altid rester i vores familie på fire)

500 gram champignon

1 porre

1,5 dl. hvidvin

2 fed hvidløg

4 dl. risottoris

10 dl. bouillon (jeg bruger grøntsagsbouillon)

1 dl. friskrevet parmesan (undlad eventuelt hvis dit barn er under 9 mdr.)

20 gram smør

Tilberedning: 

Rens champignon og skær dem i grove stykker.

Rens porren og skær den i skiver.

Varm en pande op med halvdelen af smørret og vend grøntsagerne herpå.

Tilsæt ris og presset hvidløg efter nogle minutter og rør rundt.

Tilsæt hvidvinen og rør rundt, indtil hvidvinen er næsten helt væk.

Tilsæt nu 2 deciliter bouillon og lad småsimre. Rør rundt en gang imellem, så ikke retten brænder på. Tilsæt yderligere 2 deciliter, når retten trænger til yderligere væde. Fortsat således indtil al bouillon er anvendt og risene er kogt (ca. 30 minutter).

Tilsæt nu den restende smør og den frisk-revede parmesan og rør rundt. Smag til med salt og peber.

Server med groft flute og lidt hakket persille.

risottoclose

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tidsbesparende tips i en hverdag med job, børn og manglende timer i døgnet (og arme på kroppen) (del 3)