Inspiration til hverdagsretter
Vi kender det alle sammen. De faste retter. Dem som altid kommer frem i hukommelsen, når snakken falder på aftensmad. Og dem som altid ryger på ugeplanen (hvis man laver sådan en?), når man sidder søndag aften og planlægger.
De er ofte nemme at lave, og kan spises af hele familien.
Jeg har forsøgt at samle en liste over vores standardretter. Dem som kan laves forholdsvis hurtigt og som hele familien – her tællende to voksne og to børn (på et og to år), kan spise.
Måske nogle af dem kan give lidt inspiration?
Jeg har om ikke andet, sat links ind til hvor jeg finder retterne, hvis ikke de er mine egne opskrifter. Nogle retter siger dog “lidt sig selv” ift. hvordan de laves, og så er der enkelte, som kommer på bloggen løbende, når de snarest laves i det her nye år.
Opskrifter markeret med * er i øvrigt vegetariske, eller kan laves vegetarisk forholdsvis nemt ved at undlade eks. kylling.
De hurtige til hverdagen:
- Pastasalat *
- Risotto
- Dahl (jeg bruger denne opskrift) *
- Æggepandekager *
- Pasta med kødsovs
- One-pot-pasta
- Grøn salat *
- Enchilidas (jeg tager udgangspunkt i denne opskrift, men bruger bare kyllingefilet istedet, som jeg smider på en pande forinden)
- Risengrød *
- Svensk pølseret (jeg bruger denne opskrift)
- Æggekage med kartofler *
- Pariserbøf
- Hotdog
- Hjemmelavede burgere
- Wok *
Dem som tager lidt mere end 30 minutter/weekendmad:
- Hel kylling med kartofler
- Rodfrugtfad med laks
- Kylling i karry
- Torskepakker (http://www.saeson-web.dk/opskrifter/torsk-jordskokker-og-aeble/)
- Lady og vagabonden
- Fyldt kylling med kartofler og salat (jeg bruger ofte denne opskrift til kyllingen)
- Hjemmelavet pizza
- Lasagne
- Tarteletter
Dem som jeg laver en ordentlig omgang af og fryser ned:
- Koteletter i fad (lidt som denne opskrift)
- Chili con carne
- Mørbradgryde (drømmer om at følge denne opskrift fuldstændigt)
- Boller i karry
- Suppe (græskar, tomat eller kartoffelporre) *
- Shephards Pie
- Kylling Tika Masala (tager udgangspunkt i denne opskrift)
- Kylling paprika (min opskrift ligner lidt denne)
Ingen kommentarer endnu