Nøddeagtig vintermos (fra 4 mdr.)

Vintersuppe med et bid (fra 4 mdr.)

vintersuppe-med-bid

Når vuggestuen dagligt melder om udbrud af diverse sygdomme, så begynder man at forskanse sig.

Forskanse sig for snotnæser, skoldkopper, hånd-fod-altmulig og den frygtede omgangssyge.

Denne suppe var egentligt tiltænkt som et sådant forsvar.

En form for sygdomsbarriere.

Det virkede ikke.

Ungerne spiste den dog stadig med velbehag, og netop derfor er den stadig en anbefaling værd.

vintersuppe-med-et-bid-ingredienser

Ingredienser: 

(1 stor portion til en 2 årig eller 3 små babyportioner)*

80 g. butternut squash

1 gulerod

1/2 løg

0,5 cm revet ingefær

3 dl. vand tilsat grøntsagsbouillon

Lidt olie til stegning

Modermælk eller modermælkserstatning (afhængig af alder)

Tilberedning: 

Skræl guleroden og skær den i mindre stykker.

Skær butternut i mindre stykker.

Pil løget og hvidløget og hak det fint.

Varm en gryde op med lidt olie og tilsæt løg og hvidløg. Sauter i to minutter, uden at det tager farve.

Tilsæt gulerod og butternut squash og rør rundt i yderligere to minutter.

Tilsæt bouillonvandet og kog op.

Lad suppen koge i ca. 20 minutter til grøntsagerne er møre.

Blend suppen med en stavblender.

Smag til med ingefær.

Server med groft brød til og eventuelt lidt creme fraiche til, hvis ungerne er “store nok” til det.

Suppler suppen med yderligere fedtstof og modermælk eller modermælkserstatning hvis dit barn er under 9 måneder.


* Denne opskrift kan som de fleste andre godt fryses ned, ligesom den kan ganges op, hvis hele familien skal spise sammen.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nøddeagtig vintermos (fra 4 mdr.)