Bulder-i-maven-mos (4 mdr.)

Børn i køkkenet – hvornår og hvad?

sma%cc%8a-hjaelpere3

Det er de færreste som ikke har hørt, at det er en god idé at hive børnene med i køkkenet. Det er godt for børnenes selvværd. Det er godt for deres madmod. Det er godt for deres motorik. Og det giver dem en ejerskabsfornemmelse over maden, som er så god at spise på efterfølgende, og (ofte) kan få de helt småtspisende børn til at indtage lidt ekstra.

Men i en travl hverdag, så kan det virke meget uoverskueligt at skulle have sønnike til at rive gulerødder. Ligesom det kan virke skræmmene at sætte familiens lille prinsesse til at stå med kniven.

Jeg har derfor prøvet at opsætte lidt ideer til hvad man kan få de små størrelser til at hjælpe til med. Det behøver ikke være store og langvarige processer som børnene kastes ud i. Bare små opgaver, som deres tålmodighed og koncentration kan overskue, og giver dem en god oplevelse. Efterhånden som de bliver ældre kan de varetage flere og flere ting og får på denne måde maden og smagen ind med modermælken.

Så bare engang imellem kan regler og rettelser måske sættes til side, så de små kan være med til de små ting i køkkenet. Det styrker så mange ting og kan, trods en lang dag, faktisk være en hyggelig affære.

0-1 årige: 

  • Tømme opvasker (de små ting, som ikke går i stykker)
  • Holde madvarerne indtil de skal bruges
  • Finde ting i grøntsagsskuffen
  • Smage maden til
  • Tage grøntsager som er revet eller skåret fra skærebræt til skål eller fad

sma%cc%8a-hjaelpere

1-2 årige

  • Pensle boller og brød
  • Dække bord (plastikting og bestik)
  • Hælde mel og gryn fra posen til skålen (brug eventuelt decilitermål)
  • Vaske op (sådan da...)
  • Skylle grøntsager

sma%cc%8a-hjaelpere2

2-3 årige

  • Vaske op
  • Hælde mad og vand i gryden
  • Ælte dej
  • Bælge ærter
  • Rive og skylle grøntsager
  • Rive ost
  • Skære bløde ting som banan, agurk og salat (med børnekniv)

sma%cc%8a-hjaelpere1

3-4 årige

  • Pille æg
  • Forme bøffer
  • Krydre og marinere
  • Pynte kager
  • Lave pizza og tærte

 

5-6 årige

  • Smage til og bestemme om der skal mere af diverse i maden
  • Dække bord
  • Finde alle tingene frem til en opskrift
  • Være “hovedansvarlig” for madlavning (med en voksen i baggrunden)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bulder-i-maven-mos (4 mdr.)