Børn i køkkenet - hvornår og hvad?

Vagabondmos (fra 6 mdr.)

koedbollemos-og-boller

I onsdags fik vi denne ret til aftensmad. Virkelig lækker og familievenlig aftensmad, som tilmed kan forberedes i forvejen. Den oprindelige opskrift er med oksekød, men i onsdags valgte jeg at lave den med kalvekød, hvilket virkelig også kan anbefales.

En fordel ved denne ret er, at foruden at være et virkeligt lækker spin på en klassisk spaghetti kødsovs, så er den også dejlig babyvenlig.

Kødbollerne kan fryses ned i små portioner og tages op og tilsættes en helt almindelig grøntsagsmos. De kan blendes med pastaen og tilsættes modermælkserstatning og fedt og gives som en lækker pasta-kødbolle-mos samtidig med at I nyder den “oprindelige” ret.

Eller eventuelle rester af bollerne kan gemmes og blendes med kartofler til nedenstående babyvenlige mos.

koedboller

Ingredienser: 

(en stor portion)

En kødboller af ca. 20 gram fra denne opskrift – enten lavet på oksekød eller kalvekød

3 kartofler (70-80 gram)

Modermælkserstatning eller modermælk (omkring 80 gram giver en god cremet konsistens – prøv dig frem)

1 tsk. olie

koedbollemos

Tilberedning: 

Lav kødbollerne som angivet i opskriften. Frys dem enten ned i små portioner eller nyd retten som den er og gem eventuelle overskydende kødboller i køleskabet. De kan holde sig nogle dage.

Kog kartoflerne til de er møre. Varm kødbollerne op i mikroovnen, hvis du ikke lige har lavet dem. Blend kartofler, kødboller, modermælkserstatning/modermælk og olie sammen til cremet konsistens og server.


Tip: Mangler du flere ideer til at få kød og fisk i dit barn, så kan du måske finde inspiration her. Ligesom at du kan finde opbevaringstip og råd her.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn i køkkenet - hvornår og hvad?