Chokoladevafler (fra 6 mdr.)

Sommeræggekage (fra 6 mdr.)

aeggekage

Sommeren er i den grad kommet! Herhjemme betyder det badebassin, solcreme, is og sommermad.

Jeg har ikke i samme grad lyst til tunge retter, når solen bager sådan. Derfor lavede jeg den anden dag denne sommeræggekage, som hele familien gik amok i.

Den blev lavet på ingen tid og resterne gemte jeg i køleskabet til frokosten dagen efter.  Æggekage (eller omelet) er min ynglings go-to børnefrokost. Fyldt med “gemte” grøntsager, en kilde til masser af jern og samtidig blød nok til sarte gummer. Desuden et nemt indspark til madpakken.

Du kan eventuelt finde mere inspiration til frokost her.

Men tilbage til min aftensmad fra forleden…

Nedenstående ingredienser kan varieres i det uendelige, så er dit køleskab fyldt med champignon, forårsløg, kartofler eller andet godt, så forsøg endelig at rydde op og smække det i denne lækkerbisken.

Ingredienser: 

(en stor æggekage)

En stor håndfuld spinat

6 cherrytomater

1 peberfrugt (jeg havde den kedelige grønne tilbage)

8 æg

1/2 dl. mælk (kan undlades, hvis dit barn er under 9 mdr.)

En lille håndfuld ost (jeg brugte cheddar)

Lidt salt og peber

Fedtstof til panden

Tilberedning: 

Skyl spinaten godt og hak fint. Skyl tomaterne og skær i kvarte. Rens og skær ligeledes peberfrugten i mindre stykker.

Pisk æg og mælk sammen med en smule salt og peber. Tilsæt spinaten og vend rundt.

Varm en pande op med lidt fedtstof og tilsæt ægge-spinatblandingen.

Tilsæt alle grøntsagerne samt osten og læg låg over panden.

Se til æggekagen engang imellem og vip eventuelt lidt op i siderne, således at overskydende og stadig flydende æggemasse fra midten af æggekagen kan vippes ud til siden og dermed blive bagt færdig.

Min æggekage var færdig på 15 minutter ved middelvarme og blev serveret med purløg og groft flute.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladevafler (fra 6 mdr.)