Rødbedehummus (fra 6 mdr.)

Shepherds Pie (fra 6 mdr.)

shepherds-pie

Kender I den type opskrift, som man bare vender tilbage til gang på gang?

Den type som smager vildt godt, er forholdsvis nem at lave, børnene elsker og som samtidig ikke er helt kriminel at servere.

Sådan har vi det med Shepherds Pie.

Størstedelen kan tilmed laves i forvejen, sættes i køleskabet, for at blive sat i ovnen lige inden spisetid. Det er da bonus!

Min yngste spiste lystigt med, men hvis du har en helt lille nybegynder i kød-spisning, så blend eventuelt lidt af retten inden servering.

Ingredienser: 

(ca. 5 personer eller lidt til fryseren eller dagen efter)

800 g. oksekød 3-7% fedt

250 g. gulerødder (ca. 4 stk)

150 g. grønne bønner

1 bundt forårsløg

3. spsk. tomatpuré

1 spsk. balsamicoeddike

2 spsk. soya

2 dl. rødvin

1 tsk. timian (frisk eller tørret)

2 dl. vand

1 dl. kyllingebouillon

Salt og peber

Olie til stegning

750 g. kartofler

2 æggeblommer

Salt og peber

100 g. mozzarella

Tilberedning:

Brun kødet i lidt olie i en gryde.

Skræl gulerødderne og riv dem groft.

Rens bønner og forårsløg og hak fint.

Når kødet er brunet tilsættes grøntsagerne og steger med et par minutter.

Tilsæt nu tomatpuré, balsamico, soja, rødvin, vand, bouillon og timian. Smag til med salt og peber.

Lad retten simre til væsken er kogt godt ind. Imens skrælles kartoflerne og skæres i tern. Kog dem til de er møre, i ca. 20 minutter.

Hæld vandet fra og mos eller stavblend kartoflerne. Vend æggeblommerne i og smag til med salt og peber.

Nu kan den færdige kødsovs hældes i bunden af et ildfast fad. Kartoffelmosen lægges ovenpå kødsovsen, som et låg.

Drys med mozzarella og stil retten i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter, til osten er let gylden på overfladen.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødbedehummus (fra 6 mdr.)