Kardemommegrød (fra 4 mdr.)

Sidste uges og denne uges madplan

foodprep2

En sød læser spurgte mig, for efterhånden længe siden, om jeg ville have noget imod at dele vores madplaner lidt oftere. Hun havde læst dette indlæg og manglede mere inspiration. Og jeg kendte udemærket hendes problemstilling.  At køre fast i de samme retter og mangle et indspark fra andre.

Hvorvidt vores retter kan give dette, skal jeg ikke gøre mig klog på, men her er der om ikke andet to af dem. To madplaner. En for denne uge samt en for næste uge, som vi handlede ind til på nettet igår og derfor har kunne forberede os lidt på idag.

Sidste uge

Mandag: Kylling i karry (fryser-ret)

Tirsdag: Pastasalat*

Onsdag: Æggepandekager med ristede grøntsager* og sød kartoffel*

Torsdag: Sprængt kylling med asparges og parmaskinke samt spinatsalat*

Fredag: Lasagne (dobbelt portion)

Lørdag: Rester af lasagne med salat* og flute til

Søndag: Fiskefrikadeller med salat og små pandestegte kartofler (laver dobbelt af fiskefrikadeller til fryseren)

 

*Heri indgår ingredienser, som jeg havde forberedt søndagen forinden, således at jeg ikke behøvede at stå og koge pasta, varme ovnen op for den søde kartoffel og grøntsager, eller skylle alle ingredienserne til salaten efter en lang arbejdsdag.

Læs mere om food prep her.

mealprep1

Næste uge

Mandag: Boller i karry (fryser-ret)

Tirsdag: Pasta med kylling, squash og bacon i cremet sovs (opskrift kommer)

Onsdag: Lady og vagabonden (oksekød erstattes med lammekød)

Torsdag: Rugbrød med bl.a. kartofler, varmrøget makrel og rejer

Fredag: Grill (årets første!)

Lørdag: Wok med kylling, broccoli og kokosmælk (opskrift kommer)

Søndag: Rester

Nedenstående er denne søndags food prep, som består af en frokostsalat, to gange morgenmad, lidt rababerkompot til drengenes grød, linser og rugbrødscroutoner til salaten i aften samt til resten af ugen, mysli til morgenmaden og kogte gulerødder, peberfrugt og vindruer til snacks. Desuden er squash skåret i tern til tirsdagens ret og kartoflerne til i aften samt torsdag er kogte.

food-prep1

 

 

3 kommentarer

  • Heidi

    Hej. Mine rabarber i haven begynde at skyde flot op, og jeg har glædet mig til, som dig, at lave kompot af dem. Men så slog det mig, at jeg plejer at komme temmelig meget sukker i sådan en omgang, så det ikke er helt vildt surt.
    Har du bare set stort på sukkeret i denne ting, eller har du fundet anden vej omkring det. Hvis det sidste er tilfældet, vil det være skønt med et opslag om det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Majbritt

      Kære Heidi.
      Denne gang så jeg faktisk stort på sukkerindholdet, da jeg kun havde en lille rest rabarber og derfor lavede opskriften lidt på “slum”. Jeg har dog i tankerne at prøve at eksperimentere lidt med opskriften, når mine rabarber også dukker op i haven, og tænker at en start ville være at afprøve at lave det på kokossukker istedet for almindelig sukker. Kcal-mæssigt er der ikke den store forskel, men det store udsving i blodsukkeret, som børn (heller ikke) har super godt af, den er mindre med kokossukker. Jeg sætter en opskrift på bloggen, så snart jeg har fundet den helt rigtige blanding. Ved mindre du kommer før mig 🙂 God sommeraften.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Heidi

      Tak for svar. Jeg må læse lidt mere om kokossukker, og kommer jeg på en anden måde at søde, så får du et fif med på vejen.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kardemommegrød (fra 4 mdr.)